Morgenpillen !

Vi har på vores dejlige hold indført en lille morgenstarter : Morgenpillen !

I “morgenpillen” kan man komme med alle mulige emner, inspirationer, nyheder eller opgaver !

Det kan være alt fra humor til alvor!

Jeg har allerede taget mange ” morgenpiller”, og det er en sjov opgave at vælge ud eller finde på !

Men forleden morgen var det en af kursisterne ! Hun valgte at fortælle om sin skolegang! Hun var blevet mobbet igennem hele sin skolegang ! Både fysisk og psykisk !

Det havde og har stadig indflydelse på hendes sociale liv !

Hun lukker gerne af, når andre kommer for tæt på hende ! Mærker hun, at samværet i en gruppe er rart og sjovt, har hun svært ved at stole på, at det også gælder hende ! Hun tænker ofte, at det snart vil gå den modsatte vej ! At en eller anden pludselig vil skade hende med hånende kommentarer eller udelukke hende fra fællesskabet! Den gode følelse er farlig !

Da dette emne kom frem i dagens lys, viste det sig, at mange flere var blevet mobbet voldsomt i deres skoletid !

Snakken gik videre og der blev talt både om årsager, løsninger og personlige oplevelser !

Enkelte havde udøvet mobning igennem flere år, og var senere i skoleforløbet selv blevet mobbet !

En lille research fortæller, at 11 % af alle skolebørn i Danmark bliver mobbet ! ( kilde : DCUM, Børns Vilkår, Børnerådet, HBSC og WHO )

Trods øget opmærksomhed på mobning er tallet konstant !

Jeg mener vi skal værne om fællesskabet og forpligte os på, at den sociale udvikling har lige så stor værdi som den faglige udvikling !