Hvad Gør Plastik Ved Miljøet

Tilla Rebsdorf

Det tager naturen mange år at nedbryde plastik

En verden uden plastik er nærmest utænkelig, og heller ikke ønskværdig. Men vi skal blive bedre til at håndtere de store mængder plastikaffald.

Den 1. juli 2021 forbød EU en lang række engangsplastik-produkter, og mens nogle jublede, var andre mere skeptiske over om det overhovedet har noget betydning. Det kan kun tiden vise, men en ting er sikkert. Det plast, du ikke har i hænderne, kan heller ikke kastes ud i naturen. Så enkelt er det. Det tager nemlig årtier at nedbryde plast, og henkastet plastaffald er til skade for rigtig mange af vore vilde dyr, ikke kun i havet, men også på landjorden. 

Plastik fremstilles af olieprodukter, og dette helt fantastiske materiale, som plast er, kan ved hjælp af den rette kemiske blanding blive både til et soppebassin i haven, vinduesrammer eller kuglepenne og meget meget mere. Kort sagt, produkter, der findes overalt i vores hverdag, og gør den lettere. Det er da sådan set heller ikke materialet, der er noget i vejen med. Nej. Det er den måde, som mennesket håndterer det på, når der ikke længere er brug for opvaskebaljen, plastikposen, tandbørsten eller engangsglasset på festivalpladsen. Faktisk er det helt utroligt, hvor meget sort plast, der kigger ud på landmandens nypløjede mark, hvor mange engangsflasker, dunke og badesandaler, der flyder på stranden eller låg fra McDonalds drikkevarer, sugerør og andet godt, der er landet i grøftekanten. Her kan hver enkelt af os gøre en forskel. 

Plastik er en ressource og kommunerne har lagt sig i selen for at indsamle og genbruge plasten - det er godt for både miljøet og for økonomien, men det kræver en indsats af hver enkelt af os - at der sorteres derhjemme. Brug, sorter og genbrug. Det er vejen for et plastikfattigt miljø.

Dette du lige læste er udarbejdet med økonomisk støtte fra Perlen Odense. Hvor du bestiller et stort sortiment med Julie Sandlau. Uden støtten fra Perlen Odense kunne dette du lige læste ikke lade sig gøre.


Hvad kan vi gøre for klimaet?

d. 13. February 2023 • Klimavenligt

Hvad kan vi gøre for klimaet?

Hvad kan vi gøre for miljøet?

d. 31. January 2022 • Klimavenligt

Hvad kan vi gøre for miljøet?

Hvad kan jeg gøre for miljøet?

d. 28. January 2022 • Klimavenligt

Hvad kan jeg gøre for miljøet?

Hvorfor ændrer klimaet sig?

d. 15. December 2021 • Klimavenligt

Hvorfor ændrer klimaet sig?

Hvad kan man gøre for klimaet? - Gode tips

d. 06. December 2021 • Klimavenligt

Hvad kan man gøre for klimaet? - Gode tips

Hvad kan du gøre for at hjælpe klimaet?

d. 16. November 2021 • Klimavenligt

Hvad kan du gøre for at hjælpe klimaet?

Hvorfor er solceller godt for miljøet?

d. 27. October 2021 • Klimavenligt

Hvorfor er solceller godt for miljøet?