Som perler på en snor.

Turen gik til København. Kun en overnatning, og med besøg her og der.

Vi startede i private omgivelser på Vesterbro og over en god kop kaffe, hjemmebagt brød og hygge startede planlægning af dagen.

Da brødkurven var tom, tonede den flotteste brødkurv frem. Hov, hvor kommer den fra og hvad er det ? Et materiale jeg ikke kendte. Fast og behageligt materiale, skøn farve og fint motiv.

– Det er bananskræl fra Guatemala, var svaret. Se hvor smuk den er.

bananskrælsskål fra guatemala

Kort efter var vi på gaden. Dejligt vejr og godt humør. Vi var på vej til den nye butik uden emballage.

En lille butik, men med mange varer på trods af størrelsen. Det er fremtiden. Vi ønsker mindre emballage. Mindre sortering og med denne type butik, får man også mulighed for mindre spild. Man kan købe lige så lidt det skal være. Jeg håber dette vil brede sig til mange almindelige supermarkeder, når de skal tænke over fremtidens supermarkeder. De kan starte med en lille afdeling og støt – men sikkert udvide. Dette er helt sikkert et koncept mange vil holde af, fordi det er nemt, smart og tidsbesparende og særdeles miljøvenligt.

http://www.loes-market.dk

img_1873emballagefrihedimg_1870

Turen fortsatte nu til endnu en lille herlig butik. Jeg var i mit es. På vores vej var der genbrugsbutikker, en flot børnetøjsbutik, hvor overskuddet gik til sociale projekter og pludselig var vi ved den næste butik. En butik med hårprodukter, barbersager og ansigtspleje. To trin ned og ind i den dejligste duft. Enkel butik med masser af sjæl.

Vi bestilte rensemasker til ansigtet, og vi så det blev blandet. Vi fik en snak om hvor produkterne kom fra og hvordan de fandt deres leverandører. Der findes mange kooperativer i verden, som producerer fair trade og udelukkende økologisk. Det er muligt at undgå en masse kemikalier i dag. Jeg har engang selv lavet cremer og hårshampoo af materialer fra Urtegården, og det var helt nostalgisk at være i den butik. Disse dufte af olier og pulvere fremkaldte minder fra en svunden hobby.

http://isangs.com/dk/

img_1877img_1879img_1880

 

Som perler på en snor er det muligt at gå fra den ene økobutik til den næste i København. Det er muligt at handle ind, så man støtter miljøet, klimaet og sin egen samvittighed. Det var dejligt og næste dag tog vi Jægersborggade for at købe østershatte mycelium, og det håber jeg der kommer et fint billede af, når de er dyrket.
I mange andre byer i Danmark frygter man tomme butikker. Måske man skulle danne små kooperativer og satse mere på økologi og klimavenlige produkter.

Gem