Skolehotellet.

 

 

 

 

Kan man forestille sig at skolen var et hotel ? Et hotel med genbrug og bæredygtige principper?

Kan man forestille sig at børnene kunne lære det samme og mere til, end de gør på 11 år i den nuværende skoleform ?
Kan man forestille sig at børnene ville synes det var lærerigt, fællesskabende og oplevelsesrigt at være aktiv på et børnehotel ?

Kan man forestille sig at vi kan lære i andre strukturer i end de traditionelle med klasser, klokker og timer?

De fire søjler fra UNESCO´s Education program : Learning to DO, Learning to KNOW, Learning to live together, Learning to BE kan indrammes i mange spændende virkefelter.

Det kunne være et SKOLEHOTEL. ( Internationalt, nationalt, lokalt ) – og det for børn.

Her kunne børnene bygge – reparere – lære – servicere – oplære – opdrage – påskønne – udvikle – designe – værdsætte – organisere – budgettere – administrere – opleve og være oplivet over dagens mange aktiviteter. Alting med mening og mål.

Børnene planlægger sammen med de voksne, hvilken profil SKOLEHOTELLET skal have.
Samtidig med planlægningen og udformningen af SKOLEHOTELLET kan der være kurser for at lære de nødvendige ting. Der kan tilbydes mange forskellige kurser og ekskursioner.
Processen lægger niveauet for acceleration, så både voksne, børn og forældre kan være med men en udmærket start er en innovationsdag for et skolehotel. Frem med lapperne, videoer, posters og store plancher.

Muligheder, organisering, kreativitet, ideer vælter ud af alle hjerner. Hurtigt opdager man, at der er forskellige evner i spil, men de er alle nødvendige og værdifulde.

Alle har en værdi.

Her er målet  forskellighed fremfor ensretning ( som jo aldrig har givet mening). Hverdagen giver mening for barnet. Børnene bakkes op og anerkendes. Mere ros end ris.

Wauw en læringsplatform. Uudtømmelig.
Er det en gammel 90ér idé ? Ja det er det – men den passer perfekt til 2016 -17  og videre. Jeg mener vi har brug for at bryde rammen. Brede fagligheden ud og anerkende alles værdi, fremfor eksklusion af faglige muligheder.

BRYD RAMMEN

Er der så plads til både teknologi, robotter, videogames ? Ja det er der da selvfølgelig.
– og man kan lave sin egen have og sine egne tests og målesystemer.
Man kan snakke om uniform og stil og nye trends. Hvem er vores gæster, og hvor kommer de fra ?

Velkommen i skaberhjørnet. Skolen på hovedet. I 2017 sker det. Bredere faglighed. Børn i øjenhøjde.

Kilder:

De ti bud for fremtidens folkeskole ( Undervisningsministeriet 1997 )
De 17 Verdensmål ( 2016)
De fire søjler. ( the Treasure Within 1996. Jaques Delores by UNESCO )
” Vores skole” af Birthe Krabek.

” Blue economy ” af Gunter Pauli

Vi elsker nye veje …………….