Nyborg kostskole og gymnasium inspirerer til bæredygtighed og økologi.

 

På en frostklar solskinsdag havde jeg den fornøjelse at besøge Nyborg gymnasiums kostafdeling, for at høre om deres indsats for et bedre miljø.

Sammen med køkkenchef Ulrich Rasmussen bliver jeg vist rundt på kostskolen. Vi begynder i den smukke spisesal med plads til 150-160 gæster. Derefter kigger på de kommende faciliteter, som er under opbygning og som skal blive det centrale sted for  madkunst og servering. Køkkenet bliver en synlig del af kantinen, så man kan se hvordan tingene bliver tilberedt.

Vi mødtes til et foredrag om madspild og derfor begynder vores snak også om madspild. I kantinen opfordres de studerende til at øge bevidstheden om madspild. Med snak og oplysning om madspild, med lækre smagfulde belønninger, når vejning af madspildet er imponerende. Madspildet vejes hver dag. Det skaber synlighed om madspild. Det er uden løftede pegefingre, men med positive og opmuntrende belønninger og skaber et positivt syn på madspild samtidig med, at det bliver en fælles indsats for miljøet.

Alle har fokus på madspild. Rester udnyttes. Frugtrester udnyttes til crunch og tilsættes i brød. Grøntsagsrester omskabes til fond, som tilsættes i saucer. Der udvikles hele tiden på 100 % udnyttelse af restprodukter.

Det de unge får at spise er 80 -95 % økologisk og helst anskaffet fra lokale avlere.
I 2010 overvejede Ulrich sin arbejdssituation og ønskede en forandring.
” Jeg læste om det økologiske spisemærke, og blev inspireret. Her lå muligheden for en ny mission med mening. Det var nemt at skifte, for her lå nøglen til en forandring af hele fremstillingsprocessen af kantinemad til unge. Tidligere var økologi certificeringer besværlige, med dette her var en mulighed. Vi fandt en proces, hvor vi hele tiden selv kunne være med og styre tempoet. Vi kunne lave meget mere selv og vi kunne gradvis skifte flere og flere produkter ud med økologi. Håndværk og udvikling kom i fokus.”

http://www.oekologisk-spisemaerke.dk

” Mine medarbejdere oplever at de får lov at lave mad fra bunden. De har indflydelse på både udvikling af produkter og andre innovative løsninger i hverdagen”
” Vi leverer hjemmelavet mad til 150 kostskolestuderende og til kantinen, som kan besøges af over 1000 unge. Her serveres der 60% økologi og vi leverer næsten alt brød. Vores kostskolemad ligger på 95% økologi”

Vi kommer ind på kontoret, og der ligger en stak poser. En medarbejder har lagt dette forslag til indpakning. Poser, der er lavet af bionedbrydeligt materiale. Ofte er det sukkerrørs, palmeblade eller majsstivelse der er grundelementet i disse poser, men det kunne også være madspildet. På Nyborg Gymnasium leveres madspildet indtil videre til biogasproduktion.

Det der begyndte med et  økologisk spisemærke har nu udviklet sig til en gennemgribende bæredygtig tankegang indenfor hele kostområdet.

Det jeg ser denne mandag formiddag er en vision om økologi, madspild, energiforbrug, mindre kød samt positive inspirationer for nutidens unge, medarbejdere og ledelser med bæredygtighed i mindsettet.
http://www.nyborg-gym.dk/K%C3%B8kkenet-og-kantinen-1

#ungeogbæredygtighed#ledelsemedvision#degørenforskel#madspild#energibevidst#økologi#sølvmærket

Gem

Gem