Moment

En vegetarisk smagsoplevelse.

Er det muligt at opleve et nyt smagsunivers? Er det muligt at bombardere sanserne med nye indtryk ? Er det muligt at blive fortryllet i et vegetarisk måltid?

Bæredygtighed har længe været omdrejningspunktet til at finde nye veje til et mindset med værdier, der bygger på at forbedre planetens tilstand til gavn for dyr, mennesker og miljø.
At finde nye bæredygtige veje kan af og til opfattes uoverskueligt, håbløst og problemfyldt.

Virkeligheden er, at der sker masser af spændende nye udviklinger, både i produkter, livsstil og forskning med bæredygtighed som omdrejningspunkt.
Muligheden for at leve et mere bæredygtigt liv forøges hver eneste dag.

Vi var heldige at få et bord og dermed var restauranten fyldt. Vi blev budt velkommen i smagfulde omgivelser og med en dejlig udsigt til det gastronomiske skatkammer. På menukortet var der tre menuer og vi valgte en menu med fire snacks og derefter 7 små retter, inklusiv dessert og kaffe.

Vores aften begyndte med snacks tilberedt fra havens blomster, grøntsager og urter. Alt hvad vi spiste kom fra haven eller fra områder på Djurs. Hver snack og senere retter blev præsenteret på en engageret og inspirerende måde, og tydeligt at personalet vidste noget om både produkt og forarbejdning.

Allerede efter den første snack var vores smagssanser forstyrret og forundret. Derfor må vi allerede her sige ja, ja, ja til de spørgsmål vi stillede os selv under dette måltid. Det er muligt at skabe et nyt smagsunivers af urter og planter fra den danske natur. Både den vilde og den dyrkede. Det er muligt at blive bombarderet med smagsindtryk og det er muligt at blive fortryllet af et vegetarisk måltid.

Efter tre timer var vi fyldt med en oplevelse og erfaring, der understregede at vi kan gøre uendeligt meget på en bæredygtig måde. Vi kørte hjem til vores landlige bed and breakfast, snakkede let om den gode aften og hvor heldige vi havde været. Min hjerne bearbejdede alle indtrykkene og den havde travlt og mit hjerte var taknemlig for at have fået mulighed for denne fantastiske aften.

Vi havde de sidste tre timer spist håndværk, gastronomi, videnskab, nytænkning, kultur, mod, eksperimenter, natur og bæredygtig produktion.

Fin anerkendelse.

Restaurant Moment har modtaget en Michelin i 2019 for deres sammenhæng mellem pris og kvalitet, ligesom de i Michelinguiden nævnes for deres bæredygtige principper som vedrører alle dele af restauranten, fra bygning til mad.
Tusind tak for en fantastisk oplevelse.
http://www.restaurantmoment.dk/