Hils velkommen til et bæredygtigt folketing.

Med bæredygtighed skal vi bygge vores land.

Da jeg havde skrevet min indlæg om Et bæredygtigt skolesystem, gik jeg i seng og kunne ikke sove, fordi jeg kom til at tænke :

” Der er da ingen politikere, der kunne drømme om at ændre spor til mere bæredygtighed. Tror du virkelig selv på at nogen undervisningsminister vil slippe sin kontrol ? Tror du virkelig at nogen magtfuld politiker i dag, vil indføre eller argumentere for en cirkulær økonomisk politik ? De vil måske tale om det som noget der sker om tyve år.”
Sådan kørte det rundt i mit hjernesystem, og jeg måtte op og skrive et par huskeord, for selvfølgelig skal vi op i toppen af Danmark og forsøge at inspirere til mere bæredygtige tankemønstre.

Tiden er måske også kommet til at folket godt kan forvente lidt mere af vores politikere. Det er ikke længere nok at tale om klima udfordringer og et par vindmøller mere. Der skal mange flere visioner til samt en pokkers hurtig, effektiv, varieret og seriøs bæredygtig handleplan på alle områder i organisationen Danmark.

Blokpolitikken er på vej ud. Partierne handler i porten og gamle værdier og holdninger lægges til skrot. Det handler mere om at få magt end et egentlig ideologisk ståsted.

Medierne har tabt deres seriøse og analytiske evner og hopper med på overfladisk dækning og fodring af populistiske tendenser.

Vi er kommet længere væk fra det demokrati vi troede vi havde. Selvom vi har gratis medier og mange andre platforme er der noget demokratisk tænkning, viden, adfærd og åndsfrihed/ forståelse der er gået tabt. ( det kan man ændre i skolesystemet)

Det var ikke den vej vi skulle. Efter anden verdenskrig var der så mange muligheder for at skabe et positivt og ansvarligt samfund. Nu har vi fået stress, ulighed  og svag moral som vores følgesvend og vi har glemt vores demokratiske værdier til et øget kontrol – og bureaukratisk system.

Måske er det tid at sætte Folketingssalen på museum og finde en ny kommunikationsform. En talerstol, hvor man i høj grad anvender tiden på at kritisere sine politiske modstandere og hvor resten af folketinget sidder og laver alt muligt andet, er i min optik ikke en tidsvarende konstruktion for et moderne bæredygtigt og engagerende demokrati.

Måske er det tid at afskaffe regeringen og lade et nyt afstemningssystem få plads. Måske er det tid til mere oplyst borgerinddragelse og lytning.
Under alle omstændigheder vil det være en nødvendighed at rykke på traditionsrige knapper, hvis folketingets medlemmer skal erhverve sig nye måder at tænke på – og det er efter min opfattelse nødvendigt for at skabe et bedre bæredygtigt samfund.

FN har erklærede mål for en bæredygtig verden og dem kan man nemt tage udgangspunkt i, til en øget bæredygtig politik.

Derfor kan vi sige velkommen til

  • mere demokrati
  • ny konstruktion af folketinget
  • mere dialog
  • mere og bedre folkeoplysning
  • nye debatformer
  • klare visioner
  • klare politiske temaer, beskrevet med visioner og handleplaner af hvert parti
  • bedre fagligt funderede beslutninger
  • en smule ragnarok
  • nytænkning
  • en folkelig og engageret mediedækning
  • nye afstemningsformer
  • en aktiv deltagende befolkning, fordi der bliver lyttet mere
  • cirkulær økonomi og ny beregning af BNP
  • ministerier erstattes med bæredygtige og holistiske råd
  • genopdagelse af ånd og ideologi

Vi siger farvel til

  • fejlslagne politiske beslutninger ( togene, skat, sundhedsportalen med videre)
  • folketingets konstruktion fra gammel tid
  • magtbegær og politiske studehandler
  • lineær økonomi
  • BNP og den måde det udregnes i dag
  • ministerier
  • politikerlede

Det her er ikke videnskabeligt funderet, men det er et ønske om en anderledes politisk adfærd og ageren. Det er et ønske om at befolkningen får bedre mulighed for at tilegne sig en aktiv deltagelse i folkestyret. Det er et ønske om at den populisme og udlændingedebat, der har hersket alt for længe erstattes at seriøse og innovative bæredygtige handlinger og løsninger.
Højskoler, foreninger, universiteter og andre uddannelser skal høres bedre og mulighederne for at skabe bredere debatprogrammer er bestemt tilstede.

Man kan også genoplive Dario Fo og hans teaterform samt give plads til meget mere netværksarbejde.

Nutidens Danmark skal bygges på bæredygtighed.