Fremtiden er spændende.

IMG_8903 ” Joeh, fremtiden er spændende”

Vi er nu kommet til 2016, og der sker mange spændende ting i denne tid.
Engang sagde jeg til mine børn i skolen: “I lever også i en spændende tid. ( det gjorde jeg også) I kan vælte jer rundt i muligheder, som vi ikke havde.”

“I kan følge hele verden gennem nettet, og desuden rejse hele verden rundt.

Det vigtigste vi nu kan hjælpe jer med, er at navigere”

At navigere i et system der er fyldt med fristelser, grådighed og magtsyge er en stor udfordring for vores kommende generationer.

Må fællesskabet slå ring om denne udfordring.

Heldigvis er der tegn på store forandringer, og det glæder mig. Vores globale fremtid er i fuld gang, og vigtige strategier for et bedre liv på planeten er i fuld gang. Vores liv forandres af robotter, og svar på vores klimaproblemer er under lup.
Hver eneste dag kan man læse om forskning og forsøg med energi, affald og klimaløsninger.

Grønne byer opstår og fossile produkter erstattes med biomaterialer. Det er fantastisk.

Der er meget at se frem til, og det kan lykkes, hvis blot vi får bugt med magtsyge og grådighed.

Det gør vi sammen.