Den mystiske ø i Odense

Fik endelig arrangeret en tur til Stige Ø.

Sammen med mand, børn og børnebørn tog vi en tur til Stige Ø. Vi skulle besøge den mystiske Ø.
Og det var da på tide. En fantastisk tur.

Da vi ankommer bliver vi modtaget af gæve o- løbere, som har arrangeret et lille lørdags branding for sporten. Frivillige står klar til at give en prøvetur.

Barnebarnet indleder besøget med en fin børnebane og vi fandt både Batman, Skæg, Rasmus Klump og andre spændende eventyrlige figurer.

Videre går turen til Legebasen.

Hop hop og klatre rundt på farlige planeter.

– Hov der er en lækat ! Se der under toilettet! Den kigger ud… se se. 

Et skønt sted hvor fantasien kan blomstre sammen kodrivere og andre forårsbebudere. 

– Kom så affaldskrigere og se på dette landskab. Først opgravet jord fra kanalen og dernæst 50 års affald danner denne ø. Det bedste muldjord til afgrøder. Desværre ubrugeligt til dette formål, da det er fyldt med plastik og metal. Vi plottede det bare sammen i en pærevælling.

Men Odense Kommune, Odense Renovation og andre har formået at gøre denne affaldsø til en fantastisk kreativ og rekreativ plads, og den har vundet en fortjent pris på NordicGreenSpaceaward.

Stige
Ø er en gave til Odenseanerne, og Odense Kommunes forvaltning og
dokumentation for udvikling af Stige Ø er eksemplarisk. Der er tænkt
over, hvad man gør, og hvorfor man gør det. Der er en stram
dispositionsplan for øen, dens drift og udvikling – men ikke mere stram
end, at der er plads til nye idéer og ændringer. Og at disse sker i
dialog med både entreprenøren der plejer området og brugerne på stedet.”
Sådan lyder en del af dommerkomiteens bedømmelse af Stige Ø, hvor
dommerformanden har været landskabsarkitekt og formand for Danske
Landskabsarkitekter, Karen Sejr

nordicgreenspaceaward.com

 Her er høje bakker med svære stigninger og perfekte cykelbaner. Her er fugle, rovdyr og måger og et skib i kanalen.

Nu producerer det gamle skrammel også gas, og det hjælper energiforsyningen og CO2 udledningen.
1500 husstande i Odense modtager el fra gassen på Stige Ø og 700 husstande får deres varme samme sted fra.

Vi har ofte travlt med at brokke os over, hvordan skattekronerne anvendes. Tag ud på øen og se hvor godt dette er arrangeret og gå så i krig med sorteringen. Affaldskriger.

Du kan også bidrage til et bedre borgerbudget, hvis du ALDRIG smider noget affald hvor du går og står. Affaldskriger.

Forældre udtrykker af og til en masse omkring games, Ipad og børn, og jeg hører det som en frustration over mangel på alternativer. Her er klart en for alle aldre. Tag med selv og få jer en skøn virkelighedsdag.