[ingen titel]

AFFALDSSORTERING OG BIOGAS

I denne uge har jeg haft fornøjelsen at besøge NC miljø i Ørbæk!
NC miljø arbejder med sortering af alt det madaffald, der produceres i firmaer med fødevareproduktion, og fra supermarkeder i hele Danmark !

Alt affaldet, som indeholder madaffald og overskuds – fejlproduktion fra levnedsmiddelproduktionen, kommes i en stor maskine. Her sorteres det i tre dele: plastik, metal og levnedsmidler. Levnedsmidlerne bliver til en grød, der omdannes til biogas og aftages på landets biogasanlæg.

Der findes 21 fælles biogasanlæg og et antal gårdanlæg i Danmark.

Disse biogasanlæg leverer el og varme til dig eller/og  mig ! De anvender madaffald, gylle og alt muligt andet biologisk nedbrydeligt materiale! Rådne roer, majs og andre afgrøder!

Det første biogasanlæg blev bygget i 1920 i forbindelse med et rensningsanlæg. Det var for at styre slammet og der var ikke tænkt på udnyttelse til el. I 1929 etablerede de danske spritfabrikker det første industrianlæg til rensning af deres spildevand og med biogas produktion.

Der er behov for ca. 30 nye biogasanlæg, og staten er positiv overfor biogasproduktion og yder tilskud til elkunder, der anvender biogas ! Kommunerne yder økonomisk hjælp, hvis man vil bygge et biogasanlæg.

Produktionen i Danmark fylder dog ikke meget i det samlede energiregnskab. Vi ligger langt under andre landes biogasproduktion og vi udnytter ikke det naturlige potientiale vi har, hvilket vil sige at, vi allerede har en produktion af f.eks. gylle som kan udnyttes bedre.

Biogas giver en ren gasproduktion og det betyder et bedre miljøregnskab ! Desuden kommer vi af med vores affald på en hensigtsmæssig måde.

Lige nu er det omkring 3 % af det samlede energiforbrug der dækkes af biogasproduktion. Danmark planlægger nu at etablere flere opgraderingsanlæg. Opgraderingsanlæg betyder at de tilkobles gasnetværket og dermed får de en stabil levering og dermed en maksimal udnyttelse.Både Sverige, Tyskland og Holland  ligger lang over os i opgradering af biogasproduktion. Så vi må da bare mere igang.

Vi har materialet og vi har erfaring med etablering af et biogasanlæg, så ikke mere venten!

KILDE : Energi styrelsen 

Da vi besøgte Niels Christian Nielsen og hans udnyttelse af overskudsproduktion af mad, kunne jeg selvfølgelig ikke undgå at tænke på det kæmpe overforbrug vi har ! Og det er netop det Selina Juul og andre arbejder for at minimere!

Jeg synes, det er godt at Niels laver det han gør, men min kæphest går også på overproduktion af varer, både fødevarer og andre varer, som vi skal arbejde meget mere på at nedbringe.

Dermed frembringer vi forhåbentlig mindre materiale til Niels og hans madaffaldssortering, men det tror jeg sagtens Niels kan leve med, for han har også et værdisæt, der går på andet end økonomi!

OG den balance skal vi have mere af! Vi skal hjælpe de store styrende markedsmekanismer af med deres styring af produktion og marked!