Affald er fantastisk ( tips til læring i skolen)

 

 

Hvorfor arbejde med affald i undervisningen?

I mange år har vi været på vej til et bedre miljø og klima. I 1987 kom den første rapport for en bæredygtig verden, beskrevet af den norske Gro Harlem Brundtland. Den er et forslag til en forandringsproces. En forandring fra at bruge løs af jordens ressourcer til at være bevidste om hvordan vi bruger dem, og hvordan vi skaber et bedre miljø for fremtidige generationer.

Selvom det har taget lang tid for os at forstå nødvendigheden af en forandring, så er vi nu på vej.

I dag taler vi meget mere om klima og miljø. Hertil hører også vores affald.

I dag er vi blevet bevidste om vores affald. Vi oplever en stigende interesse for bedre affaldshåndtering, skabe nye produkter, undgå spild og interessere os for en ændret livsstil.

Vores affald er i fremtiden kilde til jobs, uddannelse og forbedring af vores klima og miljø.
” Affald er råstof” ” Affald er guld” ” Affald er ressourcer” er nogen af de slogans der nævnes af forskellige kommuner og renovationsfirmaer.
Fokus på madspild har fundet vej til butikkerne, og så småt er man begyndt at fokusere på plastikposer, flaskevand og andre produkter med stort spild.

Danmark kan yde en meget større indsats end vi gør nu. Vi sorterer på landsplan 25 % af vores affald.
Regeringens affaldsplan forventer en sorteringsgrad på 50% i 2020.
Der bruges mange hundrede millioner på oprydning efter os. Københavns kommune bruger over 200 mill. på at holde byen ren.

Der er vækst i genanvendelse, og det er en trend i indretning og tekstil branchen.

Produktudvikling i elektronik, plast, bygge og tekstil branchen er i rivende udvikling.

Dette bare for at nævne nogle af de vigtige områder, der kommer til at præge fremtiden.

Mindre affald – betyder udvikling af nye produkter, ændre livsstil, mindre spild.
Bedre affald – betyder produktudvikling og høj grad af genanvendelse.

Derfor er det helt naturligt og nødvendigt at arbejde motiverende og positivt med affald i skolen. Skolen er et vigtigt sted for forandringsprocesser og skolen bør være et opdateret sted for viden, udvikling og nytænkning.

Affald, miljø og klima hænger sammen. Forbedrer man et sted får det indvirkning på andre områder.

Biogas er et eksempel på genanvendelse af overproduktion af fødevarer. Samtidig ønsker man at nedbringe madspildet og undgå at producere madvarer til biogas. Lykkes det at nedbringe madspilds produktionen udfordrer man biogas produktionen.

Et andet eksempel er plastaffaldet. Der arbejdes på at nedbringe plastaffaldet, blandt andet med forbud mod anvendelse af plastposer og plastflasker til vand. Erstatningsprodukter er under udvikling og vores livsstil udfordres.
Forbydes plastposer i butikker, hvad skal vi så gøre ? Hvad sker der, hvis vi ikke længere kan købe en flaske vand ?

I denne tid er vi i et eksperimentarium for udvikling af nye produkter, nedbringelse af  mængden af de gamle affaldstunge produkter og lysten til at ændre vores livsstil.

Affald i skolen bør derfor være et helt naturligt udgangspunkt for en moderne årsplan. At arbejde med affald berører i dag alle fag i skolens regi og der kan føjes nye til.
Et vidunderligt arnested for innovation, eksperimenter og viden.

Udover at mange børn allerede besøger det lokale renovationsfirma, er der behov for endnu mere fokus på affald og mulighederne i skolen.

Mange renovationsfirmaer har materiale til affaldsviden. Kig på det lokale renovationsfirma.

http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=16

http://www.emu.dk/soegning?f[0]=field_tema%3A17436&f[1]=field_tags%3A13847

http://dr.dk

http://www.ecouterre.com/haunting-trashion-gowns-illustrate-senegals-pollution-problem/
https://www.youtube.com/watch?v=doMVrIIUJnY

Der kunne tilføjes mange flere links, men jeg har valgt disse – bare som appetitvækkere. Der findes et utal af links og gode historier og udvider man søgningen på andre sprog er der endnu flere.

Affald er overalt. Alle producerer affald, og det højeste mål er at vi bliver bevidste om emnet og sætter nye mål.

Forslag til en årsplan med affald.

Årsplanen bør afspejle dette vigtige emne og der kan nemt gennemføres forløb i perioder på kryds og tværs af klasser og skemaer.
Periodens længde kan hver enkelt skole selv formulere – men skal man nå igennem de forskellige faser af tilvænning og tænketank til handling og produktion, så er to uger ikke lang tid.
Eleverne kan selv deltage med bud på en sådan struktur, og de kan være med til at udvælge emner efter brainstorm og oplæg.

Det kan også være en prøve på en mere generel ændring af strukturen.

I min bog ” Vores skole” beskriver jeg hvordan en skoles struktur kunne se ud i dag.
Med udgangspunkt i UNESCOs program for fremtidens læring beskrives de fire søjler: learning to DO, learning to KNOW, learning to live together og learning to BE. 
Det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, men blot tilskynde og inspirere ledelser og medarbejdere til at tænke i andre strukturer, fordi de store ændringer ikke lader sig gøre i stramme timeplaner og klassedelinger.
De store ændringer jeg kan foreslå er :
Mere skole i børnehøjde.
Bredere faglighed og med børnene som projektmagere.
Mere tillid og frihed giver flere robuste og selvstændige børn.
Et bedre fællesskab og flere fællesskabende aktiviteter.
Forældre tages med på rejsen, når nutidens strukturer forklares.

Idékataloget
Hvor mange fraktioner kan vi komme på ?

Lav verdens fineste affaldssortering til festivaller.
Lav jeres egen festival.
Lav genbrugsmarkeder.
Skab noget godt affaldsmusik og måske en hel musical.
Hvem tager skraldet ? i et historisk perspektiv

Hvordan ser der ud i jeres køleskab? På værelset ?  Lad os gå i detaljer
Hvem sorterer hos jer ?

Hvordan får vi mindre affald? Hvilke butikker vil lege med os?

De tomme butikker i en by – kan vi bruge en af dem til at sælge vores viden ?
Vejledning osv. Verdens første affaldsbutik.

Hvilke apps handler om affald?
Kan vi lave en selv ?
Kan vi sammen med andre lave et computerspil om affald og miljø ? ( Se Jane McGonigal )

Affaldshistorier på sound cloud.

Kampagner om affald.
Kan vores robotter vejlede i sortering? ( få besøg af robotteknologer)
Kan robotteknologien løse svære opgaver indenfor elskrot ?

Vil kommunen støtte os, hvis vi holder kommunen ren for henkastet affald?
Netværk med andre skoler og fælles dyst om affaldsviden og miljø.

Hvor mange tons hvert år?

Hvordan kommer vi af med plastik ? Hvad skal vi så ?

Affaldskunst. Der er masser af inspiration.

Kan vi udvikle nye produkter ?

Kan vi bygge et hus af affald?

Børn laver læring på tværs – del del del – lyt lyt lyt.

Hvordan ser bearbejdning ud for affald? Hvor havner din mobil ? Hvordan genanvendes pap? Madaffald ? Find selv på flere.

Affald er business.

Disruptive innovation.

Hvordan ser vores skoles FOOTPRINT ud ?
Hvor mange bleer bruger en baby ?
Hvor meget affald producerer en cykelrytter i en konkurrence ? Eller en anden sportsstjerne ?
Hvilke stoffer anvender tekstilbranchen og hvor kommer de fra?
Hvor meget tøj bliver der overproduceret om året og hvem tager det på ?

Studer affaldstyperne plastik, tekstil, elektronisk affald, madaffald.
PS. Lige nu har regeringen også fokus på træaffald.

Hvordan behandler et hospital sit affald ?

Lav en restaurant af overskudsproduktion fra det lokale supermarked.
Hvilket land er renest ?
Andre sprog og affald? Læs på engelsk, tysk, spansk og hvad I ellers finder vigtigt.
Tag på affaldsture med foredrag om affald. Lokalt, regionalt og måske mere.
Find et sted uden affald.
Lav jeres egen kompost og sælg det – eller lav en have. Lav grøn vækst på skolen. Fyld jeres egen youtube kanal-

 

 

Organisering

Ny struktur – HURRA – Det er for vildt.
Inddrag børnene fra starten
Temaet er ELSK DIT AFFALD. ( undgå dommedagsprofetier og frygtskabende motiveringer)
Brainstorm, motiver, fortæl en god affaldshistorie. Sæt barnet i fokus på denne store mission. ( brug gerne idékataloget)
Organiser i emner og aftal tidsforbrug med hver enkelt gruppe. Måske en tilføjelse til jeres intra kan styre en log on proces for dette.
Forbered lærere på : Inspirator og mentor opgaver. Lærerne skal ikke vide det hele og de skal kun hjælpe de enkelte grupper med at organisere. De kan nemt guide og hjælpe processer videre. Bestemte undervisningsforløb kan eleverne anmode om. F.eks. et sprogkursus – matematikkursus – musik timer til en tekst osv. Tiden anvendes til elevernes kundskabs og videnssøgning samt at levere projekter og produkter.
Skab en “god morgen” kultur med et par friske hilsner og opdagelser. De er gode appetitvækkere til dagens arbejde samt organiseringsbehov for dagen kan meddeles.
Skab en “på gensyn rutine”, så dagen afsluttes på en opbyggelig måde. ( Det skal vi gøre mere, bedre og hurtigere, dybere )

Aftal lokaleforhold med børnene. Lad børnene selv administrere. Det kan være der er behov for et rent organisatorisk organ. Børnene vil elske det.
Organiser kunstmiljøer, kontormiljøer, studiemiljøer og arbejdende værksteder – så de ikke forstyrrer hinanden.

Der bliver mere tid til omsorg og hjælp for de børn, der har brug for mere tid til selvstændige arbejdsprocesser. Er der børn der hellere vil sidde og arbejde i deres vante bøger, så giv dem tid til det.
Forventninger til forældre kan/bør formidles inden man påbegynder en sådan proces.
Tillad KAOS i en periode og et arbejdende snakkeprogram.
Hyg jer, slap af og nyd en pokkers vigtig proces. Hurra ingen kopiering eller i det mindste mindre. Se på hinanden med nye øjne og væn jer til en anden verden.
Er det første gang der arbejdes på denne måde, må der tages forbehold for dette. Børnene skal have tid til at forstå, at de er medspillere uden dosering. De skal selv være med til at designe deres læring, og når et klassemønster brydes, må der gives tid til nye toner og rutiner.

Rigtig GOD FORNØJELSE.
Send gerne opfølgninger denne vej. HK1j